top of page
Frame-25-06-2025-11-48-42_edited.jpg

Åbent hus på Rønnebæksholm både inde og ude

Udstillingsåret 2025 på Rønnebæksholm udfolder en tematik om materialitet og fællesskab både inde og ude på Rønnebæksholm.

På selve kulturnatten vil Rønnebæksholm være åbent fra kl.12-17 og gratis at besøge. Man kan derved starte med at se gruppeudstillingen Folk & Lore i Kunsthallen. En udstilling, der undersøger, hvordan kunst kan opstå i samspil med sted, folklore og håndværk. 

Og derefter kan man gå i Café Haralda, hvor man kan spise lækkert frokost eller nyde kaffe & kage og derudover købe en inspirerende ny bog.

Derefter anbefales det at man går en tur i Parken, hvor man også kan opleve et kunstværk af Jasmin Franko, som er en del af Folk & Lore udstillingen.

I Haven kan man som altid på oplevelse i det dejlige efterår og der kan man også opleve kunstprogrammet Havens Høst af fire kunstnere, Lisbeth Bank, Gry Bagøien,Therese Bülow, og Florian Roithmayr.  

Til sidst gå forbi Laden og oplev den sanselige totalinstallation FLASH! af Esben Weile Kjær. Den 1200 kvm rå Lade er nemlig forvandlet til et hypnotisk insektrave med rytmisk lys og pulserende lydunivers og her møder kunst og natur hinanden.

Vi ses på Rønnebæksholm til åbent hus kl. 12.00-17.00. OBS! Hvis man kommer i grupper og gerne vil spise frokost i Café Haralda anbefales en forudbestilling på info@roennebaeksholm.dk

Pris:

Gratis

Tidspunkt:

Kl. 12.00 - 17.00

Sted:

Rønnebæksholm

Rønnebæksholm 1, 4700 Næstved

Arrangør:

Rønnebæksholm

© 2025 Næstved Kommune

bottom of page