

MÆSTVED CITYFORENING
Mød Næstveds foreninger i bymidten
Kom forbi Næstved Bymidte under Kulturnatten og mød et udpluk af de mange forskellige foreninger, der er med til at skabe fællesskab, oplevelser og aktiviteter i Næstved.
I løbet af aftenen rykker en række lokale foreninger ud i bymidten, hvor du kan møde dem, høre mere om deres aktiviteter og selv prøve kræfter med nogle af dem.
Glæd dig blandt andet til at møde Næstved Rollespilsforening, som stiller op med en kamparena, hvor du kan prøve kræfter med rollespilskamp. Næstved Strandjagtforening kommer også forbi og byder på smagsprøver på deres vildtpølser.
Derudover kan du møde flere af byens øvrige foreninger og blive klogere på nogle af de mange fællesskaber og fritidsaktiviteter, der findes i Næstved.
Pris:
Gratis
Tidspunkt:
Kl. 16.00 - 20.00
Sted:
Næstved Bymidte, Axeltorv og gågaderne
Arrangør:
Næstved Cityforening