

Herlufsholm – fra kloster til skole
Besøg Herlufsholm Kirke og hør historien om, hvordan Skovkloster blev til Herlufsholm Skole. Kig ind i skolens Festsal og se de gamle stiftelsesdokumenter – og kom med ind i Spisesalen for at høre lidt om elevernes hverdag.
Gå på opdagelse blandt vilde dyr i skolens store naturhistoriske samling eller besøg Fysiksamlingen og lyt til spændende beskrivelser af de historiske instrumenter – hvorfor var de vigtige, og hvordan virker de?
Der vil være oplæg om klostrets og skolens historie i Herlufsholm Kirke kl.19:00 og kl.20:00. Mødested: Parkeringspladsen foran Herlufsholm Kirke. Her tager skolens elever imod og guider jer gennem jeres besøg på skolen.
Pris:
Gratis
Tidspunkt:
Kl. 18.45 - 21.15
Sted:
Herlufsholm Kirke
Arrangør:
Herlufsholm Skole og Gods